Homepage
 Projekt  
 Kulturlandskabet  
 Dagsorden  
 Landscape Convention  
 bibliotek  
 GIS  
 Projektdeltagere  
 Sponsorer  
 Partnerprojekter  
 Projektforum  
 Virtuel udstilling  
 Didaktik  
 Nyheder  
 Service  
 
Forside
  


Culture 2000

European Union

 

Kulturlandskabet

Begrebet "landskab" dækker over et område, som det ses og opfattes fra en menneskelig synsvinkel. Et landskab er således et område defineret af de begivenheder - naturlige såvel som menneskeskabte - der har formet det.

Landskaber er i stadig forandring. For så vidt angår den menneskeskabte påvirkning går den tilbage til stenalderen og de første menneskers indvandring for ca. 13-15.000 år siden. Især i yngre stenalder med agerbrugets komme, blev påvirkningen markant. Så markant, at der ofte er tale om, at mennesket modelerer landskabet, dikteret af en tilpasning til skiftende tiders behov.

Kulturlandskabet kommer hurtigt til at bære præg af en tids påvirkning på det arkitektoniske område. Og på samme måde som kulturlandskabet defineres af summen af bygninger, broer, monumenter m.m., så er også de enkelte konstruktioner et resultat af skiftende tider og stilarter.

I disse år ændrer kulturlandskabet sig med en hastighed, som ikke er set tidligere. Samfundets vækst kræver nye veje, boligkvarterer, indkøbscentre, lufthavne, strukturændringer i landbruget o.s.v.. Alt sammen tiltag, der resulterer i et markant skiftende kulturlandskab. Påvirkningen er selvfølgelig ikke lige stor i alle områder. I marginalområde med befolkningsnedgang bliver de synlige spor efter den menneskelige aktivitet vendt på hovedet, så det generelle indtryk snarere bliver et indtryk af forfald og ufrivillig naturgenopretning.

I et moderne samfund, hvor den største del af befolkningen bor i overfyldte byer, får beskyttelse og bevaring af udvalgte kulturlandskaber en ny betydning. Det bliver simpelthen en nødvendighed for det travle nutidsmenneske at skabe sig frirum fra det hektiske byliv.

 

 

  
design: Kai M. Wurm
menu back print